Urtete fra Min Yndlings Te

Vi har netop fået en helt ny serie af urteteer i butikken. Det drejer sig om serien fra Min Yndlings Te der er udviklet og blandet i Danmark af Kirsten Kronborg som ejer Min Yndlings Te. Serien består af 8 forskellige urteblandinger der er nøje udvalgt på grund af urternes kvalitet, smag og virkning på kroppen. Teerne er desuden økologiske og har vundet prisen Great Taste Award flere gange.

Kirsten Kronborg har en baggrund i den alternative behandlingsverden, hvor hun er uddannet kostterapeut, zoneterapeut og holistisk terapeut. Kirsten er passioneret tedrikker og har altid været meget optaget af urter og deres positive indvirkning på kroppen. Kirsten har arbejdet med urter i sit virke som alternativ behandler, og hendes urteblandinger kan også bruges i f.eks. dampbad, hvis man f.eks er forkølet eller lignende.

Serien består af 8 forskellige urteblandinger. De har fået navne efter forskellig farver. De 7 af dem er rene urteblandinger, og en enkelt af dem indeholder også kinesisk grøn te, som har en opkvikkende og enerigivende virkning på grund af indholdet af koffein.

Kirsten Kronborg har selv udvalgt urterne nøje pga. deres høje kvalitet, smag samt deres positive indvirkning på kroppen. Ingredienserne er økologiske, og uden tilsætningsstoffer. Der er heller ikke tilsat aroma til blandingerne. Alle teerne er blandet i hånden hos Kirsten Kronborg i Danmark.

Urteteerne har flere gange vundet Great Taste Award, som er en pris der gives til fødevarer. Man kan kalde det Oscarprisen indenfor gourmetverdenen.

Er du til en god urtete spækfyldt med lækre urter, så bør du bestemt prøve teerne fra Min Yndlings Te. De overhældes med kogende vand, og de bør trække minimum 5-10 minutter. Jo længere trækketiden er, des kraftigere bliver smagen. Du kan sagtens lade urterne blive i kanden længere, da de ikke bliver beske eller bitre sådan som sort og grøn te ellers godt kan gøre.  De kan drikkes både varme og kolde.

Vi valgte at tage serien ind hos Teacup.dk da vi mødte Kirsten på en messe, hvor vi blev præsenteret for hendes teer. Vi blev nærmest væltet bagover på grund af den fantastiske smag hendes urteteer har. Det er virkelig nogle gode teer, med en kraftig smag der skiller sig ud.

Er du f.eks. vild med Cool Mint så kan du prøve den turkise blanding. Den består af lakridsrod, citrongræs, pebermynte og ingefær. Lad den gerne trække mindst 10 min. for at opnå en kraftig smag, og nyd den harmoniske urtete. Se Min Yndlings Te her: Urtete

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>